Medlemsinfo, Medlemsmøder, Nyheder

Medlemsmøde 22 august 2023

Som jeg tidligere har annonceret, så holder vi medlemsmøde for KøbOdders medlemmer tirsdag den 22. august. Denne gang holder vi det på Montra Odder Parkhotel og vi begynder kl. 8.00 med kaffe og morgenbrød.

Vi har inviteret virksomhedskonsulent Merete Kvorning fra Erhvervshus Midtjylland til at komme og fortælle, hvad hun kan hjælpe detailhandlen med. Merete bidrager gerne med både strategiske og operationelle input og sparring med afsæt i sine mange års hands-on erfaring med etablering, drift og ejerledelse af detailhandel indenfor BESTSELLER.

Efterfølgende vil bestyrelsen orientere om, hvad der er sket siden sidst og vi vil også gerne have jeres input til evaluering af de aktiviteter, der er afholdt henover sommeren.

Af hensyn til mængden af kaffe og brød, vil jeg meget gerne have en melding, hvis du kommer, senest på fredag den 18. august.

Jeg vil derudover gøre opmærksom på muligheden for at sende en medarbejder (eller dig selv) på Master Class forløb i detailhandel. Jeg har vedhæftet en informationsfolder.
Vær opmærksom på, at første gang er allerede den 4. og 5. september og at der kun er plads til 25 kursister på holdet. Til orientering har jeg selv tilmeldt mig forløbet.

God weekend, når du kommer dertil.

Med venlig hilsen

Flemming Rasmussen

City Manager