Medlemsinfo, Medlemsmøder, Referater

Medlemsmøde 10. juni 2020

Medlemsmøde på Odder Park hotel onsdag d. 10. juni 2020.

Fremmødte: ca. 40

Ref: Jesper Helseworld.

Kurt bød os alle ca 40 medlemmer velkommen og da den nye italienske restaurant er kommet med i Køb Odder, havde de fået 10 min. til et kort indlæg med deres visioner for deres restaurant, ved køkkenchef og ejer Massimiliano Cameli. Hvor han kunne fortælle om bla. Deres gode erfaringer med “madmarkeder/byfest” i hans hjem by i Italien, og dette kunne han nemt se for sig i Odder by også. Derudover har han/de købt mejeriet i Saksild der også over tid skal integreres i deres planer for området “bed and breakfast”. De forventer at åbne I juli med åbningstider fra kl. 10 til 22. Et meget spændende projekt der helt sikkert kan give vores by og kommune et kæmpe løft.

Ved Borgmesteren: Uffe Jensen fortalte at alle I kommunen stort set var tilbage I normale arbejdsgange igen. Og at der var indberettet kun 9 tilfælde af Corona tilfælde I hele Odder kommune, hvilket er utroligt lidt.
Byggegrundene I Bendixminde der var sat til salg er stort set solgt og den næste etape skal måske sættes i gang før planlagt, dette var borgmesteren selvfølgelig meget glad for, så der er ikke gået Corona I salg af grunde her i Odder.

Arrangementet Verdensmål som skulle være afholdt 28 august er desværre udskudt til foråret/start sommer 2021 grundet Corona. (sidste nyt: Køb Odder laver egen event med Høstfest/Madmarked 28/8.)

Kystlandet: Helle fra Kystlandet fortalte kort om at visit Danmark lægger ekstra mange kræfter I år bla. Markedsføringen af outdoor i hele Danmark, da de forventer en ekstra stor turisme af danskere.
Her i Odder vil vores skattejagt kører I byen og kort/medaljer kan afhentes hos MR Lønskov på Torvet.

Formanden: Lars Juhl lagde op til en “snak/dialog” ved bordene omkring hvad vi har lært/kan lære af en tid med Corona, samt forslag til hvornår vi kan forvente at gå tilbage til normalen med open by Nights osv. Det der kom ud af dialogen blev nedskrevet ved hvert bord og er givet videre til bestyrelsen, så de kan gå videre med disse ideer og udsagn.

Quickinfo: Quickinfo firmaet har givet Køb Odder en gratis periode med deres nye layout (mail om dette er udsendt tidligere), dette gør selvfølgelig også at vi alle i Køb Odder har mulighed for at prøve det af GRATIS indtil d. 1 okt-2020. Man har mulighed for at opsætte 2 tilbud pr. butik/medlem. Bestyrelsen opfordrer kraftigt til at I alle deltager, så der er mange gode tilbud til vores kundeklubs medlemmer. Christian fra Quickinfo vil komme rundt til butikkerne og vise hvorledes deres nye layout fungere.

Medlemsmødet sluttede ca. ved 9,30 tiden.

Således opfattet, Jesper Helseworld.
I ønskes alle en rigtig god sommer