Formandens beretning, Nyheder

TAK FOR 2019 FRA FORMANDEN

Kære alle sammen

I år gik jeg glad og stolt på juleferie. Der har udelukkende været rosende ord om byens julepynt og folk har ulejliget sig både på skrift og personligt for at udtrykke glæde vedrørende julestemningen i vores by. Det varmer helt vildt, og giver lyst til at fortsætte arbejdet med udviklingen af vores midtby.

En stor tak til alle jer, som bidrager enten økonomisk, med frivilligt arbejde eller endda begge dele.

Vores sidste medlemsmøde på Odder Park hotel, syntes jeg, gik over alt forventning. Der var en virkelig god og positiv dialog, og vi fik snakket med medlemmer vi måske ikke normalvis ville. Denne positive trend, håber jeg vi kan fortsætte ind i det nye år.

Tusind tak for opbakningen i 2019

 Jeg ønsker jer, og jeres familier et godt og lykkebringende nytår

Lars Juel

Formand, Køb Odder