Nyheder

Nyt om Køb Odder i avisen

Pressemeddelse i avisen.

I forbindelse med revitalisering af Køb Odders logo og nye website, kan nyheden nu læses af byens borgere og gæster i Odder Avis, der bringer en fin artikel d. 30. juli 2019.

Du kan se artiklen her – eller læse den nedenfor.

Køb Odder præsenterer nyt look med website og logo

Handelsstandsforeningen Køb Odder er klar med et nyt website, et redesignet logo og en shopping-app.

Odder: Der sker meget i Odder i denne tid. Der skal være et dynamisk og aktivt torv for de handlende, og med 7,5 millioner kroner i støtte fra Realdania kan planerne om at skabe sammenhæng i bykernen snart realiseres. Den lokale handelsstandsforening, Køb Odder, vil også være med på båden. Køb Odder er nemlig klar med et nyt website, et redesignet logo og en shopping-app.

Det er reklame- og kommunikationsbureauet, SevenYellowMonkeys, der har skabt Køb Odders nye visuelle identitet og website. Bureauet har fokuseret på brugervenlighed til fordel for byens borgere og gæster. På hjemmesiden kan man for eksempel læse om kommende aktiviteter i “Det sker”-kalenderen, finde parkering, deltage i konkurrencer og søge efter medlemmer. Ambitionen er at give brugerne et website, der repræsenterer de mange aktiviteter, byen og området har at byde på – både når det gælder handel, og når det gælder natur- og kulturoplevelser.

Shopping app

I forbindelse med det nye website har foreningen også fået udarbejdet ny visuel identitet. Her har det været vigtig for foreningen, at et nyt logo skal være let at afkode – også for udlændinge. Derfor er Køb erstattet med et piktogram af en shoppingtaske, som kan forstås på alle sprog. Det ikoniske hjerte, der har tegnet foreningen siden dens etablering i 1990, er bevaret.

Det nye logo kan allerede nu ses i byens butikker, i annoncer og på pylonerne – og i Køb Odders shopping-app, der kan downloades, når du sender en SMS med teksten “ODDER” til 1912. Den er Køb Odders nye elektroniske fordelshæfte.